Publikationer fra CFA

Danske virksomheder, der køber FoU i GTS-systemet, og deres udbytte

Denne rapport formidler resultaterne af en registerbaseret analyse af danske virksomheder, der køber forsknings- og udviklingsarbejde hos de danske Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter, og deres udbytte af dette.

Download publikationen her

Emil Dolmer Alnor
ea@ps.au.dk

Udgivelsesdato: 2023-08-01

I forbindelse med Uddannelses- og Forskningsstyrelsens evaluering af de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS-institutter) har CFA gennemført en registerbaseret analyse for 1) at tegne et billede af de danske virksomheder, der køber FoU hos GTS-institutter og 2) for at undersøge om deres køb medfører innovation eller økonomisk vækst. Denne rapport formidler resultaterne af denne analyse. Analysen bruger Danmarks Statistisks FUI-register til at identificere kunder som virksomheder, der angiver, at de har købt forsknings- og udviklingsarbejde (FoU-arbejde) hos et dansk GTS-institut. Det betyder, at kundekarakteristikken og effektanalysen kun tager udgangspunkt i disse kunder, og ikke andre af GTS-institutternes kunder f.eks. virksomheder, der har købt inspektioner eller certificeringer